Hun vendte sig om i sengen og kiggede ud på morgensolen. Hun havde nogle timer endnu. Hun havde alt den tid, hun behøvede. Hun var glad for, at hun vågnede så tidligt. Hun ville bruge de næste timer til at gøre sig i stand, og med alt den tid hun havde til rådighed, kunne hun gøre sig perfekt i stand, planlægge det der kunne planlægges og så bare nyde ventetiden, til det skulle ske.
Hun kunne mærke et sug i maven. Hun kunne mærke, hun blev varm indeni ved tanken om det, der skulle ske, men vigtigst af alt kunne hun mærke, at varmen spredte sig i hendes krop. Brystvorterne strittede, hårene på arme og ben rejste sig, og hun var ved at være drivende fugtig mellem sine ben. Det var sådan en skøn fornemmelse, og den ville tiltage i intensitet, som timerne gik.
Hun lå lidt og gemte sig i dynen. Hun ville ikke lege med sig selv nu. Hun ville vente, til de var to. Hun ville demonstrere alt sin lyst på det rette tidspunkt. Det ville komme som en overraskelse for hendes kommende bytte, det vidste hun. Byttet ville have meget svært ved at skjule sit begær til hende, og så ville hun hugge til.
Hun ville spidde byttet med sin giftklo og få det til at bede om nåde. Den nåde ville hun ikke bevillige sit bytte. Det måtte tage konsekvensen af sin lyst. Gav man hende muligheden for at besejre byttet, ville hun gøre det. Hun ville have det helt ned med nakken. Hun ville knække det totalt, så det aldrig rejste sig igen. Det ville for evigt tilhøre hende. Hun viste aldrig nogen nåde. Hun gjorde ingen undtagelser, og det ville heller ikke ske denne gang. Det var hun alt for stærk til. Desuden var hun listig som en sno, så lykkedes det ikke på den ene måde, så ville det ske på den anden måde. Det var bare om at give sig tid, og hun havde alt den tid, hun beh... Læs hele novellen
