Jeg var i et Stormagasin for at kigge efter en gave til en kvindelig bekendt. Jeg gik derfor rundt i dameafelingen og kiggede efter en bluse, som jeg vidste ville falde i smag. Mens jeg stor og kiggede på nogle flotte og lækre skjortebluser i tyndt og elegant stof, stod en kvinde ved siden af og så på nogle af de samme bluser. Kvinden var vel omkring de 40-42 år, rimelig slank - og tilsyneladen ganske flot figur, -elegant klædt og mørblond lidt rødbrunt kort hår. Hun sagde nu "Mon den vil klæde mig" -jeg troede det var henvendt til en der var med hende, men hun prikkede nu til mig - "ja hvad tror du - du ser ud til at have en god smag, så jeg kan vel godt sådan tillade mig at spørge en voksen mand som dig" - sagt med et skælmsk smil og glimt i øjnene. Jeg skyndte mig at kigge på hende (igen....) og sagde at en elegant bluse som den bestemt ville klæde så flot og elegant en kvinde. Nå nå der smigres nok sagde hun, men tak for komplimenten, måske du har tid til at hjælpe med et par andre ting jeg kunne tænke mig at købe. Ja bestemt sagde jeg - en sådan opfordring ville jeg ikke sige nej til.
Hvis jeg nu finder det frem, gider du så gå med og se når jeg har det på. Ja gerne sagde jeg.
Hun fandt nu en bluse mere frem og et par bukser, som alt sammen så skulle prøves på hende og bedømmes af mig. Hun gik forrest og fandt et ledigt prøverum længst nede ad prøvegangen. Kom med ned til rummet sagde hun, så skal jeg ikke løbe frem og tilbage hver gang du skal se, og der står vist også en stol dernede. Ja ja så gammel og træt er jeg da heller ikke sagde jeg og smilede til hende - jeg holder nok til at stå og vente på noget godt.....Hun smilede igen til mig og gik ind bag forhænget, og jeg stillede mig i gangen udenfor, klar til at bedømme. Jeg lagde mærke til at hun ikke trak helt for, og skulle lige til at tage fat i gardinet og trække det sidste stykke, da det slog mig at det da vidst var bevidst, som hun havde a... Læs hele novellen
