Jeg, Brian er 38 år. Det var en søndag i sommer. Jeg var ude at gå tur i Marselisborgparken. Det var en pragtfuld sommerdag med blå himmel og store klodeskyer, der dæmpede varmen hver gang de skyggede for solen. Jeg gik efter lyden af trommer og endte ved slottet, hvor der var vagtskifte.
Mens jeg stod der, så jeg mig diskret søgende omkring og opdagede en middelalderne kvinde. Hun så rimeligt godt ud, havde halvlangt lyst hår, et pænt ansigt og bar briller. Hun havde en rosa t-shirt, lange let falmede mørkerøde fløjlsbukser og hvide sanddaler. Fløjlsbukserne gik ind i revnen der adskilte hendes balder på er dejlig måde. Hun var simpelt hen lige til at spise.
Da vagtskiftet var overstået gik hun over i parken. Jeg fulgte efter hende på afstand for rigtig at nyde synet. Hun vrikkede tilpas med røven. Det skiftende farvespil i hendes fløjlsbukser og formen omkring hendes bagdel var helt vidunderlig dejlig. Lyden af fløjl når buksebenene ramte hinanden, var som den skønneste musik. Jeg kunne gå i timevis bag en sådan skønhed. Jeg følte trangen til at røre hende - tage på hende - mærke fløjlets larmende blødhed - jeg følte lysten til rrrhhhrrr.........
Pludselig stoppede hun og satte sig på en bænk. Jeg nåede hen til hende og satte mig tillige. Mellem os sad der en ældre dame. Da der var gået et kvarters tid rejste hun sig, tog sig til skridtet og satte sig igen. Straks efter rejste hun sig igen. Hun stod uroligt og jeg henvendte mig til hende og spurgte om, der var noget, jeg kunne hjælpe med.
- Ved du hvor der er et toilet?
Det vidste jeg godt og pegede bevidst i den forkerte retning. Hun bad mig vise det nærmere, så jeg sagde, at jeg ville følge hende på vej. Da vi havde gået 3 - 4 minutter, spurgte hun om vi ikke snart ville være der. Hun var meget urolig. Det var helt tydeligt, at hun skulle tisse.
- Undskyld, sagde jeg, det er den forkerte retning. Vi skal tibage igen. Hun blev vred og skældte ud. Det lød dog ikke særlig overb... Læs hele novellen
