Holger og Prinz

I din barndom havde I altid 1-2 tævehunde i hjemmet. Under vores ægteskab har vi ikke haft husdyr, selv om du af og til har prøvet at overbevise mig om det gode ved at have hund. For nogle år tilbage blev du fanget af en artikel: ”Kvindens bedste ven - hanhunden”. Det pirrede til din lyst til en firbenet ven for artiklen havde fokus på, hvordan en kvinde kan elske sin store hanhund sådan helt bogstaveligt. En ven der altid er parat, godt udrustet, har en interessant bedækningsteknik, ikke kan besvangre kvinder og ikke sladrer. Du viste mig artiklen og kredsede om hanhundens brugsevner i den retning. Det fik sørme også stimuleret min interesse.

Vi søgte information på nettet. Siden tidernes morgen har hunden været menneskets bedste ven til selskab, jagt, bevogtning m.v., og store hanhunde også til sikker sex for kvinder, men med nutidens antikonception anses denne brug af de fleste for at være upassende eller ligefrem forkastelig. Emnet var lidt tys tys, selv om man i Holland sågar kan blive gift med sin hund. Vi faldt over en blog, der henviste til et ægtepar med en klub, hvis medlemmer fornøjede sig med hanhundens særlige evner som elsker.

Vi tog kontakt, og de tilbød kursus i, hvordan man greb sagen an. Via instruktion og film plus lokkede med eventuel live demo m.m. Det var for fristende, og en dag blev aftalt. Blev indmeldt i klubben og betalte kursusbidrag. Blev gjort opmærksom på vedtægternes regel om diskretion.

Vi ankom ret forventningsfulde til et hus i landlige omgivelser og blev modtaget i døren af manden og schæferen Holger. Vi blev anbragt i hver sin lænestol i stuen nok for at se os lidt an. Holger blev bare dækket af, og manden hentede kaffebakken og kom ind sammen med husets frue, iført, viste det sig senere, ganske praktisk kursusoutfit: Knælange skindstøvler og en silkeagtig housecoat/kimono med vist ikke noget under. De satte sig begge i sofaen. Hun lagde det ene ben over det andet, som damer nu gør. Vippede med støvlebenet og med fo... Læs hele novellen