Endelig blev det weekend. Jeg hentede Lis og Jens og vi kørte ud til Hanne og Poul, hvor vi blev meget hjertelig modtaget. Vi blev straks budt på kaffe og en lille en til halsen, det var fint, for Lis og Jens skulle ligesom lære Hanne og Poul lidt at kende. Det skabte nu ingen problemer, de talte godt sammen, og inden længe skulle man tro de altid havde kendt hinanden, og snakken var snart drejet hen på det forestående. Jeg kunne se på Lis, at hendes øjne blev mere og mere blanke, Hun sad efterhånden meget urolig på stolen. Poul havde åbenbart også bemærket det, for han mente at tiden var kommet til en tur i stalden, da Lis og Jens jo nok gerne ville stifte lidt nærmere bekendtskab med Hannes førsteelsker. Hanne protesterede nu over denne udlægning idet hun bekendtgjorde, at hesten aldrig ville kunne erstatte Poul, det var den lige som ikke kærlig nok til.