På trods af GPS’en tog det taxachaufføren et par ture rundt i Falsterbo’s rigmandskvarter, før bilen gjorde holdt foran en tilgroet mur med en afskærmet gitterlåge af dimensioner. Han betalte, steg ud med sin lille sportstaske og trykkede på kaldeanlægget.
Det tog noget tid før Anneli kiggede ud gennem gluggen, åbnede døren til venstre i gitterlågen og gjorde plads til at han kunne træde inden for. Hun var helt kortklippet og havde intet tøj på, kun et par høje sandaler. ”Fruen har set frem til at du kom. Nogle af de øvrige gæster dukker op lidt senere, de sidste først om nogle dage”, sagde hun mens hun førte ham op af havegangen til bagsiden af et imponerende hvidt træhus i tre etager, typisk svensk patricierstil. I den fjerne gavl var der udbygget med en høj tilbygning i mur, aluminium og glas, hvorindenfor grønne gevækster og citrusfrugter så ud til at brede sig overalt.
I hall’en tog hun hans taske fra ham og stuvede den med det samme væk i et skabsrum. Indholdet ville han åbenbart ikke få brug for. ”Gå ind her og tag dit tøj af”, sagde hun og åbnede døren til et højloftet værelse med brede lyse gulvplanker, hvide vægge, lette lyse gardiner og et smukt gammelt badekar stående frit midt ude i rummet. I hjørnet var der monteret en bruseniche og en håndvask af den klassiske slags.
Han nød at tage det varme og svedige tøj af, mens hun fyldte badekarret med lunkent vand og forskellige duftende olier. Hvor var det skønt at være tilbage i deres nærhed og igen være langt væk fra alle dagligdagens krav om beslutninger. Her blev beslutningerne truffe... Læs hele novellen