Hvem der havde råd til en sådan tilværelse, ja jeg havde end ikke tænkt den tanke endnu at det kunne blive min, hvis jeg ville.
Ved en lille sø i skoven stod vi af hestene og lod dem græsse lidt. Og da var det første gang han tog mig i sine arme og kyssede mig på panden. Jeg smeltede bare. Egentlig viste jeg jo godt at det ville ske før eller siden, men han havde ikke taget initiativet og jeg havde ikke presset på, selv om lysten havde været der i flere situationer.
Jeg kan stadig smile hen for mig selv og tænke på det som et klassisk victoriansk kurmageri.
Der var vel nok en frokost. Der var ikke det der ikke var. Og både tjener og stuepige stod på spring hele tiden. Der blev ikke talt intimt ved bordet, men stemningen var der. Der var selvfølgelig kaffe bag efter i biblioteket, og her var vi endelig helt os selv.
”du har ikke set hele huset” det var hans indgangsvinkel til det der ændrede mit liv, hvor jeg nu stod for at lave den største ændring ... at gifte mig med ham.
Han fortalte mig om husets historie, der gik temmelig langt tilbage i tiden, og han fortalte at det også rummede nogen sider af ham. Jeg var ikke på daværende tidspunkt helt klar over hvad han mente med det, men var egentlig ikke specielt nysgerrig efter at få det at vide, jeg havde det bare varmt inden i, og følte mig forelsket og med lov til at vise det. Det var mig der tog mod til mig og kyssede ham på munden for at sige tak fordi han ville have mig her på godset hele weekenden.
Han smilede til mig og sagde at han vist hellere måtte vise mig huset, så jeg var klar over hvor jeg var. Igen denne fine dobbeltbetydning af ordene. Han var mester i det.
Jeg fik set alle stuerne, ja selv køkkenet var vi igennem. Første salen var det ene store værelse efter det andet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor stort et arbejde det måtte være at støvsuge alle de rum... fjoll... Læs hele novellen
