Endelig tog jeg mig sammen

Efter at have chattet nogle gange fik jeg taget mod til mig og spurgt, om hun var interesseret i at mødes, så vi kunne se hinanden lidt an. Det ville hun gerne og foreslog en lille hyggelig cafe, som lå sådan midt imellem os. Jeg glædede mig som et lille barn glædede sig til juleaften. Havde jo hverken hørt hendes stemme eller set billeder af hende. Jeg kom ned på cafeen i god tid, bestilte en cola og forsøgte fuldstændigt forgæves at se rolig og afslappet ud - kors, hvor var jeg spændt. Endelig kom hun - min måske fremtidige kæreste - og på trods af min ganske driftige fantasi så hun faktisk bedre ud end jeg overhovedet havde forestillet mig - og ikke bare så hun godt ud, hun så sø... Læs hele novellen