Jeg løber kun om aftenen da jeg stadig er "lidt" for langsom til at ville ses af alle. Så når mørket er faldet på stikker jeg ørepropperne i og skruer op for Nephew. Jeg løber op mod skoven, der er bare marker rundt omkring, så jeg løber forholdsvist alene, drejer til højre for at holde mig fri af byer (og for at tage en kort tur). Jeg kommer forbi det gule hus og er nu virkelig ude på landet - Igen og Igen brager i ørerne og jeg lægger ikke mærke til bilen der holder længere fremme.
Pludselig griber du fat om min ankel og jeg tumler rundt og lander nede i markkanten sammen med dig. Mit hjerte pumper derudaf - både pga. min manglende topkondi og fordi jeg blev forskrækket. Jeg skal til at brokke mig og sige at vi er for tæt på mit hjem, men du lægger bare hånden over min mund. Du har hurtigt fået låst mine hænder fast og er ved at tage mine bukser af.
Jeg har ikke længere det mindste lyst til at beklage mig, men nyder at være fuldstændig i din vold. Du starter med at stikke et par fingre op i mig - ikke særligt blidt, men heller ikke så det gør ondt. Du konstaterer tørt at jeg nok havde håbet du kom forbi. Du lyner dine bukser op. Og som sædvanlig står du strunk og flot. Du tager fat om min bakke med et fast greb, og trænger dybt og hårdt ind i min mund. Jeg prøver at lade min tunge lege med dig, men det er for voldsomt (og lidt rart) til at jeg kan gøre meget andet end at nyde den luft jeg en sjælden gang får, imens har du et fast tag om mine bryster som du har åbnet op for. Du nulrer mine brystvorter, som hurtigt stritter. Du skubber mig baglæns så... Læs hele novellen
