"Hvad sidder du dog her for Louise?" sagde jeg da jeg så hende. Hun sad blot i en kort hvis nederdel og en lille top, uden sko på og så ikke ud som om hun ville gå ud i den påklædning.
"Hej Kenneth" sagde hun med en let bævrende stemme der vidnede om at hun frøs på den kolde trappe. "Jeg jeg har kommet til at smække mig ude, jag skulle bare lige ud med skraldeposen, og så smækkede døren?". Jeg kunne se på hende blå øjne hun var fortvivlet og lidt i panik.
"Jamen hvorfor har du da ikke ringet efter en låsesmed så søde Louise?" spurgte jeg og fandt straks min mobil frem for at hjælpe den stakkels pige.
"Det..det har jeg ikke råd til Kenneth. Og mine forældre kommer først hjem fra Jylland imorgen, de har en ekstranøgle til min lejlighed."
Jeg satte mig medfølende ned på hug foran hende, og rørte blidt hendes ben. "Men Louise..du kan jo ikke sidde her til imorgen lille skat?"
"Nej jeg jeg ved ikke hvad jeg skal gøre? Mine veninder kan jeg ikke ringe, for min mobil ligger derinde, og jeg kan ikke deres numre i hovedet?". Jeg kunne se Louise ryste af kulde og krympe sig sammen på trappen.
"Ved du hvad Louise? Nu kommer du med Kenneth ind ikke? Så finder vi ud af en løsning ikke skat? Du kan altså ikke sidde her, du bliver jo syg pigebarn."
Louise rejste sig og fulgte mig ind i min lejlighed... Læs hele novellen
