Min far og mor godkendte aldrig Jesper og sagde det bare var et spørgsmål om tid, før han tog røven på mig og jeg stod uden penge og tag over hovedet. Men de havde fået et helt forkert billede af Jesper, jeg ved ikke hvorfra, men jeg gad ikke længere prøve at forklare det for dem. Men på grund af dette, gik der meget lang tid imellem jeg besøgte dem – Jesper var nemlig ikke velkommen og det endte altid med at jeg måtte sidde over for dem og forsvare Jesper.
Alt var ellers fred og idyl indtil skæbnen ville, at Jesper blev fyret fra sit job på grund af krisen. Og som det ikke skulle være nok, så havde det været umuligt for mig at finde et job, efter jeg havde fået taget min eksamen. Så det sidste halve års tid havde vi begge arbejdet på MacDonals, hvilket kun lige kunne holde os oven vande, men pengene slog aldrig helt til.
Vi boede til leje i et lille hus på ca. 60 kvadratmeter, som vi begge var meget forelsket i. Ja, egentligt var det et sommerhus, men vi fik det til en overkommelig pris, såfremt vi ikke sagde noget til nogen. Den lå i nogle smukke omgivelser ikke langt fra Vejby og vi kunne gå ned til stranden, når vejret ellers tillod det.
Men en ulykke kommer sjældent alene. Regningerne var på det sidste væltet ned over os, hvor bilen havde været den værste pengesluger, men vi kunne ikke undvære den. Det var nu egentlig ikke en særligt dyr husleje vi havde, men på grund af vores pengeproblemer, havde vi alligevel været nød til at udsætte den, hvilket vi heldigvis havde fået lov til af husejeren.
”Hvad skal vi gøre? Vi er simpelthen nød til at betale huslejen i denne måned.” Sagde jeg til Jesper.
”Jeg ved det virkelig ikke. Jeg ved godt vi er b... Læs hele novellen
