Umiddelbart kunne man ikke se om det passede, hun havde en kjole på som ikke var særlig gennemsigtig dog kunne man nok ane, at hendes små bryster bevægede sit frit under kjolestoffet. I min fantasi var der dog ingen tvivl om, at hun også sad med numsen bar og den tanke fik det til at stramme noget så forfærdeligt i bukserne. Da frokosten var slut, måtte jeg tilbage til lageret, men inde i hovedet stod der kun en ting Jeg spekulerede som en gal på, hvordan jeg nu skulle komme til at få set efter under fru Wiinsteds kjole. Endelig kom jeg på en ide. Jeg samlede nogle bilag sammen, som skulle afleveres inde på kontoret og gik ind med dem. Lige ud for fru Wiinsted "kom jeg til" at snuble og tabte selvfølgelig bilagene på gulvet. Jeg gik ned på alle fire og begyndte t samle bilag sammen med blikket rettet ind under hendes bord. Heldigvis var der et af dem, der var landet in... Læs hele novellen