Vi skulle synge til en engelskinspireret gudstjeneste, der kaldes de ni læsninger, fordi der læses ni tekster med vores sang imellem. Denne gudstjeneste var for vigtigt til at have nogle af de frivillige piger med, så det var Aalborg Domkirkes Kantori med Margrethe i spidsen, der skulle stå for sangen. Margrethe havde igen i år forsøgt at presse mig til at synge en solo, men jeg fik hende afvist forholdsvis let. Forrige år var jeg nødt til at begynde at græde for at slippe. Jeg takkede min skaber for min evne til at kunne græde på kommando. Ingen af os gad synge en søndag eftermiddag, men Margrethe gav en tapas julefrokost som belønning, når vi var færdige og hun gjorde jævnligt opmærksom på, at det indgik i vores faste månedsløn, når der var særlige begivenheder.
Jeg kom ned i Domkirken og gik ind ad indgangen i krypten, så vi kunne gå i samlet flok op i koret. Som sædvanlig kiggede jeg efter kendte ansigter i kirken. Der sad kun de sædvanlige gamle røvhuller. Vi fortsatte op i koret og sang den første salme. Mens menigheden lyttede til den første salme fortalte jeg de andre hvor meget pik jeg havde fået ved julefrokosten aftenen før. Jeg fortalte, at min gamle kæreste Bo havde stået og råbt om at de skulle bruge kondom, men i min brandert havde jeg råbt, at jeg ikke spiste karameller med papir, så de skulle give mig den rene vare.
Det blev tid til sang nummer to og Mar... Læs hele novellen
