Dagen før de skulle af sted tog jeg til Aalborg for at tale med Charlotte. Jeg skrev en sms til min exkæreste og spurgte om han ville mødes. Han gik med til det og jeg fortalte ham om hvor store problemer jeg havde med min idiotiske familie. Jeg fortalte, at min mor ville gå helt i sort af skuffelse, hvis hun vidste, at jeg talte med ham igen. Han svarede pænt på mine spørgsmål og støttede mig i det hele taget i det jeg sagde. Jeg tog hen til Charlotte og talte med hende det meste af aftenen, så det var med nød og næppe jeg nåede det sidste tog.
Jeg fik klippet kortet og kom ind i toget lige, da det begyndte at køre. Der var kun én anden med i toget. Det var en halvgammel tyrkisk udseende mand, der åbenbart troede, at hans tykke guldkæde om halsen og hans sorte pomadehår gjorde ham umodståelig. Da billetkontrolløren var gået gennem toget begyndte han at sidde at blinke til mig. Jeg forsøgte at kigge den anden vej, men når jeg en gang imellem kiggede ned på ham for at se om han stadig kiggede, så sad han og stirrede på mig. Jeg kiggede ud af vinduet i lang tid... Læs hele novellen
