Bo spurgte straks hvorfor jeg så så bedrøvet ud. Jeg fik vist fortalt en hel masse i en slem blanding, for han bad mig tage det fra begyndelsen.
Jeg fortalte, at fra han havde forladt mig søndag aften til nu, havde det føltes som et langt mareridt. Mandag havde været ok, men jeg havde været træt og uoplagt, så jeg havde som sædvanlig snerret rigeligt af mine kolleger på kirkekontoret. Så det meste af dagen havde jeg fået lov til at sidde alene og passe mig selv i Emmersbæk.
Tirsdag morgen da jeg gjorde klar til babysalmesang havde jeg været glad og godt tilpas. Men tre af mødrene havde haft deres mænd med. De havde alle tre været totalt ligeglade med min mund og min fisse, men de havde pulet min stakkels røv i over halvanden time. Til sidst havde de dog givet mig lov til at slikke pikkene rene, så de ikke svinede deres tøj til. Jeg følte virkelig at jeg var blevet snydt, da jeg ryddede op efter mødrene og børnene og kun fik en halv kop kold kaffe. Resten af tirsdagen var jeg smådeprimeret, så jeg ringede til min psykolog og fik en akut tid. Hun var hård ved mig og sagde, at så længe jeg ikke kunne styre mit sexliv, så fik jeg aldrig styr på mit følelsesliv. Jeg forsvarede mig med, at det var en fantastisk fornemmelse bare at give mig hen til alle de mænd, der gad tage mig. Da jeg gik fra psykologen følte jeg virkelig at jeg havde spildt 5.000 kr. af skatteborgernes penge, men omvendt kunne jeg glæde mig over, at min læge blev ved med at skrive henvisninger.
Onsdag morgen var det lidt svært at sidde stille på sædet i Corsaen, da jeg kørte til Asdal, men jeg glædede mig ... Læs hele novellen