Allerede som ung har mænd i politi uniform tændt mig. Jeg brugte ofte fantasier med politiet i fokus, når jeg legede med mig selv.
Min bil blev stjålet. Politimanden som kom og optog rappórt, var lige den type som jeg tændte på. Brede skruldre, lidt høj og ikke alt for spinkel. Jeg flirtede lidt med ham, men kom ikke rigtig nogen vejne. Han blev kaldt op over sin radio. Noget med slagsmål. Han sagde høfligt farvel, og at han håbede, at min bil hurtigt blev fundet. Det gjorde den da også. Men jeg kunne ikke undgå at føle mig lidt skuffet, over at min politimand ikke fik chancen for at komme igen. Jeg havde jo stadig min uopfyldte fantasi.
En aften da jeg var på vej hjem fra byen i min bil, så jeg ham. Han var ude i sin patrulje vogn. Idet jeg køre ned af vejen, væk fra gadelyset ser jeg i bagspejlet, at han vender bilen og tænder politiblinket. Jeg køre videre, tør næsten ikke håbe, er han ude efter mig? Jeg beslutter mig til at tage chancen. Vi er tæt på en øde skovområde, så jeg køre af vejen, i håb om at han følger efter. Det gør han. Jeg køre lidt længere ned af vejen, før jeg stopper og stiger ud.
Han køre næsten helt hen til mig, før han stopper og stiger ud. Han siger undskyld, hvis han har forskrækket mig. Siger at han Ole ikke havde hørt, at jeg havde fået min bil igen. Og at det var for at fange tyven, at han havde fulgt efter mig. Jeg smiler og siger, at der ingen skade er sket. Men at jeg dog er lidt rysted over denne episode og godt kunne trænge til en skulder et øjeblik. Som om. Jeg sitre i hele kroppen af liderlighed. Det eneste jeg trænger til er, at han smider bukserne og tager mig lige på stedet.
Ole kommer lidt brødetynget nærmere og giver mig et klem. Gnider mig på ryggen og spørger hvad han ellers kan gøre? NU tænker jeg. Tag chancen. Og det gør jeg. Jeg fortæller Ole, at jeg ikke længere er nervøs. Men at jeg nu sitre af en helt anden grund. At jeg er blevet bund hamren... Læs hele novellen
