Hun havde haft svært ved at adlyde sine tyske lærere i folkeskolen, men da hun startede i Radikal Ungdom havde hun fundet ud af, at det var blevet naturligt for hende at adlyde. Hun var blevet tiltrukket af tanken om personlig frihed og de første uger havde været som en drøm.
Men til den første fest havde en af de ældre fyre kommanderet hende på knæ. Hun havde uden at tænke adlydt og sat sig på knæ. Han foldede sine hænder om hendes nakke og trak hårdt hendes hoved ind over sin pik. Hans jubelbrøl tiltrak alle de andre fyre. Han proklamerede stolt, at hun tog den til roden i første hug. Den aften blev det til mange timer på knæ med en pik dybt begravet i hendes mund.
Det værste var dagen efter, da hun læste en mail om naturtalentet Roden. Hun havde hadet det navn lige siden. Selv når de kun sagde Rod var der oftest et underforstået smil, der viste hende, at hendes plads var på knæ.
Hun havde været lykkelig, da hun kom til Frankrig. Verden er så lille, at der kun gik få uger, før en af hendes klassekammerater kom hen til hende og sagde s’agenouiller. Da vidste hun, at hun aldrig slap fri.
Verden på universitetet i København havde været fri, indtil hun igen mødte op i Radikal Ungdom. Der fik hun hurtig sin plads tilbage. Hun sluttede alle fester med at sidde i midten af en rundkreds af mænd. Altid med en pik i munden og en i hver hånd. Det startede normalt med at nogen kaldte på Roden.
Hun hadede det navn. Men hun hadede sin krop endnu mere. Når hun havde en tynd kjole på, så viste hendes stive brystvorter tydeligt hendes reaktion på navnet. Det var som om hendes krop krævede at få pik, når hun hørte sit navn. Flere fyre havde gennem tiden konstateret, at hun kunne få orgasme af at sidde på knæ ... Læs hele novellen