En dag med Anne Lindfjeld

I dag skulle det være, dagen jeg havde glædet mig til siden jeg fik interviewet aftalt, Anne Lindfjeld havde sagt ja til mit forslag om en samtale. Vi havde aftalt at vi skulle mødes den 1. Maj, for som hun sagde: ”Der er der alligevel ikke nogen der gider lave noget seriøst”. For mig lød det som en meget god grund, for så kunne jeg vel tillade mig ikke at være så koncentreret, måske snige mig til at bruge øjnene lidt mere end munden og ørene. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg længe har haft udkig efter hendes flammende hår, hendes gudeskønne krop, hendes smukke tatoveringer og hendes bad girl attitude. Efter et kvarters tid i taxa er jeg på stedet hvor vi aftalte at mødes, jeg kan mærke hvordan min puls stiger en smule da jeg hører chaufføren sige: ”Så er vi fremme”. Da jeg er kommet ud af taxaen tjekker jeg, for 117’ne gang om jeg har mine spørgsmål og optager med, det har jeg stadigvæk.

Jeg går indenfor i en mørk entré, og jeg får famlet mig frem til en lys kontakt. Da jeg er i gang med at tage min jakke af, ser jeg at der kun hænger en jakke i entréen, til gengæld er det en lang rød jakke og jeg tænker for mig selv, mens jeg smiler, at det må være Annes. Der er kun en dør i entréen, foruden døren jeg kom ind af, jeg går hen og banker på og åbner den. Da jeg er kommet lidt indenfor i rummet kan jeg høre en kvinde længere inde i huset sige: ”Kommer om 2 sekunder”. Fint nok, tænkte jeg og sætter min taske på gulvet ved en sofa der står næsten midt i rummet. Nu kan jeg høre at der kommer en gående, og pludselig står hun der, Anne Lindfjeld, lige foran mig. Hun er iført en stram sort T-shirt hvor der står NIN på, hun har også stramme mørke jeans på der ser ud til at de er spændt til bristepunktet omkring hendes hofter. ”Hej”. Siger hun pludseligt. ”… øhm.. Hej”. Pinligt! ”Er du klar til at blive interviewet?”

Lidt fnisende siger hun: ”Ja, hvis du er?” Jeg kan mærke ørene blive røde og skynder mig at kigge væk, og gå over mod tasken. ”Hvad har du i de... Læs hele novellen