En usædvanligt varm forårsdag var ved at gå på hæld, da jeg endnu engang så ham hos købmanden. Det var lige omkring spisetid, så butikken var nærmest tom. Jeg var godt forårs-liderlig, og kunne mærke en krillen i mit skridt da jeg så ham. Jeg gik og overvejede en måde at få mere kontakt med ham på, uden at det ville virke unaturligt. Disse tanker forsvandt dog hurtigt da han pludseligt stod ved siden af mig i en af butikkens gange.
”Hejsa!” sagde han muntert, og smilede til mig. Jeg kiggede forskrækket op på ham. ”Hovsa, det må du undskylde, du stod vist i dine egne tanker”, sagde han, og grinede lidt. ”Øh, ja, det gjorde jeg vist. Men hej” fik jeg fremsagt, og smilede svagt. Han rakte ind over mig efter en pose kaffe, og hans arm strøg mod min skulder. Bare den smule kontakt gjorde jeg rystede, og nærmest besvimede med det samme. Jeg prøvede og tage mig sammen, men det var for sent. Han havde set mit ansigtsudtryk, og kiggede nu skælmsk på mig. Han rakte ned og tog mig i hånden, og jeg rystede igen. ”Hvad er du dog så bange for at du ligefrem ryster?” Sagde han, og gav slip på min hånd. ”Fortæl mig hvad der er galt”.
Jeg tænkte over hvad jeg skulle sige. Jeg tog hans tone og hans ansigtsudtryk som om at ... Læs hele novellen
