Der var gået 2 uger siden jeg havde været ude og hente brænde mm. Jeg nåede aldrig ind til mere kaffe og det var måske også godt det samme. Jeg havde da tænkt på situationen og om jeg var gået for langt men da jeg ikke hørte hverken fra hende eller manden gik jeg ud fra at alt som sådan var i orden.
Det var onsdag og jeg var lige blevet færdig med mit morgen bad og morgenoprydningen generelt da det ringede på døren. Jeg tog hurtig en morgenkåbe på og gik ud ag lukkede op. Der stod hun. Hun sagde goddag og der var lige noget hun ville spørge mig om. Ja jo fint men kom lige ind, du kan jo ikke stå der ude og glane sagde jeg og tog hende i armen og trak hende ind. Vil du ikke have frakken af? spurte jeg. Øh nej det jeg det fordi øh øh. Hun stod og fjumrede med noget i en pose og kunne ikke rigtig få frem hvad det var hun ville sige. Jo altså jeg har fundet denne her hue og tænkte om det var dig der havde glemt den fik hun endelig fremstammet. Jeg blev helt paf. Hun tog en sort top hue frem af posen og gav mig den. Jeg stod bare og kiggede på hende. Da jeg ikke tog den begyndte hun at rødme og blikket kunne hun ikke holde men kiggede ned. Da der var gået lidt tid og ingen af os sagde noget tog jeg ordet. Tror du virkelig at jeg går med sådan en hue? Det er jo en børne hue. Jamen jeg troede, jeg viste ikke, måske det var din og.. Hold nu op skar jeg igennem. Det er jo slet ikke derfor du er kommet. Du har simpelthen lyst til at jeg skal give dig noget mere af samme skuffe som sidst er det ikke rigtigt? Hun sagde ikke noget men så bare ned i gulvet. Nu er det tid til at handle tænkte jeg så jeg gik om bag hende og idet jeg tog fat i hendes frakke og trak den af hende sagde jeg at det var da helt i orden. Det er da kun godt at du sådan syntes det er dejligt at jeg bruger dig. Jamen jeg ved slet ikke om jeg vil sagde hun. Jeg har bare tænkt så meget på det og alt det der skete. Du må vide at jeg har aldrig gjort sådan noget før. Jeg er slet ikke sådanne o... Læs hele novellen
