Jeg have igen den samme drøm i nat, jeg bor på en husbåd hvor min sovekahyt ligger ude i spidsen af båden, der har jeg en kæmpe madres, med en masse blå silke betrukket puder der passer til lagnerne, rummet har et skær af mystik når bølgernes skygger glimter ind gennem koøjnene og rammer silkelagnerne. Om sommeren slår jeg luen op, så jeg kan stirre lige op i stjernerne, den fornemmelsen af frihed kan gøre en helt ør. Hvis bare disse rum kunne tale ville de fortælle om sidste sommers hede eskapader.
Om sommeren har jeg båden liggende ned i Christians havns kanaler, fordi der er sådan en unik stemning om sommeren. Vi skal jo nok heller ikke glemme, at nævne at der er en masse smukke barmavet mænd der sidder og nyder solen.
En sommeraften sad jeg ude på dækket i en liggestol og læste en god bog, ved siden af mig have jeg et lille bord, hvor jeg solidt havde plantet en god flaske rødvin og min cigaretter, mens jeg sad der kunne jeg høre en klukkende lyd, det var tegn på en båd var på vej, jeg løftede hoved fra bogen, en nøddebrun muskuløs mand med lyst hår stod på den anden båd, han smilede til mig, wahuuu et tandsæt . Han satte farten ned på båden, som om han kunne læse mine tanker, han kigge mig lige i øjnene og sagde: må jeg ligge min både ude på din, der er ikke flere ledige pladser andre steder. Jeg rejste mig op for at hjælpe ham med at fortøjer hans båd til min. Da min øjne ikke havde overset hvilket lækker sømand han var, var jeg hurtig til at tilbyde ham et glas rødvin over på min båd.
Vi snakkede en del, og klokken var blevet mange og nattens myg havde meldt sin ankomst, så vi trak os ned i min båd, han kiggede sig forundret rundt, han havde ikke troede at man kunne lave en hel båd om til et flydende lejlighed. Han gik videre rundt, han stoppede ved min sovekahyt, han vendte sig om og kiggede på mig, og sagde med et smil ” når det er nok din elskovs rede var” jeg gengældte hans smil og sagde ja det er det, men det... Læs hele novellen
