”Det lyder rigtig spændende Julie! De hvide har vist også brug for at lære noget om et retfærdigt retssystem. De stakkels sorte sydafrikanere hører stadig til underklassen – selv om apartheid for længst er afskaffet,” bemærkede jeg bedrevidende. ”Og så får du forhåbentlig andet at tænke på, end at holde skole-hjem-kneppe-fest med vores datters 10 lærere!” tilføjede jeg sammenbidt.
”Ååååh… nu skal du ikke være så bornert Daniel. Det var jo ikke andet end en seriøs skole-hjem samtale, hvor Lines og min fisse blev en lille bitte smule pjankede – og så var der lige pludselig 10 stive pikke, der kunne lidt af hvert, når de rumsterede i vores to våde fisser,” fnisede Julie afvæbnende.
”Og altså Daniel! Mine chefer har foreslået at de fire sydafrikanske jurastuderende skal indkvarteres her hos os; for så har jeg li’som også aftenerne til at fortælle dem om dansk retspleje,” fortsatte min hustru kategorisk.
”Er du bimlende vanvittig Julie! Vi kan da ikke have fire studerende boende i tre måneder!” udbrød jeg afvisende.
”Selvfølgelig kan vi det Daniel! Line har sin egen lejlighed i kælderen; og på øverste etage har vi to gæsteværelser med bad – og sådan nogle unge mennesker kan sagtens bo to og to i ét værelse. Og advokatkontoret betaler os 15.000 kroner om måneden til kost og logi – det bliver jo en ren overskudsforretning! Og i øvrigt har jeg sagt ja til at have dem boende,” fastslog min skønne hustru med overbevisning.
”Det er det sædvanlige! Du tager bare alle beslutningerne hen over hovedet på mig – men ok! 45.000 er også en slags penge,” bemærkede jeg - en smule irriteret over at J... Læs hele novellen
