Lene og jeg talte om turen til Cuba og vi var begge vildt spændte. Lene hjemmefra forsøgte at gøre sig interessant og man kunne mærke på hende, at det ikke passede hende, at hun ikke var festens midtpunkt. Ole der sad ved siden af hende forsøgte at holde hende beskæftiget, men som sædvanlig krævede hun at alle der var i nærheden skulle interessere sig for hendes problemer og hendes nye job. Hun havde i dagens anledning taget sin sorte tynde kjole på, så hun fik vist de store patter godt frem.
Mellem forretten og hovedretten spurgte Lene om jeg ville danse. Ole bød Lene hjemmefra op og vi gik alle ud på dansegulvet. Det var godt at få øvet lidt ekstra på de mønstre, vi havde lært på eftermiddagens workshops og vi talte om hvor meget vi skulle lære på Cuba. Efter to numre satte vi os igen til bordet, da hovedretterne var blevet båret ind. Lene hjemmefra fandt anledning til at underholde med hvor svært det var for humanister at trænge igennem i dagens samfund. Hun var i det hele taget ulidelig at høre på og det faldt hende slet ikke ind, at det kunne være hendes belastende personlighed, der gjorde, at hun havde svært ved at finde et job og få andet end bollevenner. Ole blev snart træt af at høre på hende, så han gav hende besked på at gå ind i et af de tilstødende klasselokaler og smide tøjet. Hun spurgte om hun ikke måtte spise færdig og danse lidt først. Ole sagde, at hun trængte til at få noget proppet i munden, så hun kunne holde sin kæft.
Ole gik hen og talte med Peter. De talte ikke så højt og jeg forsøgte at tale med Lene, så hun ikke opfattede for meget af hvad der skete. Ole og Pe... Læs hele novellen
