Jeg havde lovet at komme forbi og køre en hund og noget foder ud for Karin, hun kunne ikke selv da de skulle ud om eftermiddagen. Hun har en hundepension på deres lille landsted lige i udkanten af byen.
Adressen lå i min lomme og jeg vidste hvilken hund det var, så jeg gik i stalden for at finde den og se efter at de andre havde vand som jeg havde lovet. Stalden var blevet isoleret og indrettet med store bure langs væggene og en slags dagligstue i den enen ende. "Dyr og mennesker skal føle sig velkomne" sagde Karin dengang da jeg spurgte hvorfor det nærmest var en stue hun havde hundene i.
"Hej min skat !" sagde Karin da jeg kom ud i stalden. Det havde hun aldrig kaldt mig før men jeg spillede med på det og gik over og gav hende et kram. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop og hendes bryster strittede vist eller var det noget jeg bildte mig ind, ligesom jeg syntes hun try... Læs hele novellen
