Jeg lå igår og tænkte på den dag vi overnattede i Oslo, og dagen efter hvor vi beså havnefronten. Det er sådan en åndsvag ting, at kunne huske - men, jeg kan huske hvilket nederdel jeg havde på (jeg har den stadig!), og jeg kann huske at den måske var lidt kort. Jeg kan huske du på et tidspunkt satte dig på en bænk, mens jeg stod ved siden af - bøjet ind over dig til et kys - og hvordan du lod dine hænder glide op under min korte, vide nederdel. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg aldrig før i mit liv har været så forelsket i en anden person; at den blotte berøring af hans hænder kunne give mig en sådan lyst. Senere samme dag, vores lille udflugt til en ø, hvor du bøjede dig ned og kyssede mine lår, så jeg blev så mat at jeg ikke kunne stå på benene.
Tit og ofte tænker jeg på disse sekvenser.... og lysten fra igår blandede dette med fantasi og længsel efter dig.
Jeg tænkte på de gange vi har kørt i bil sammen, og jeg tænkte på voldsomme tordenvejr; og pludselig så jeg mig selv sidde i en bil ved siden af dig, iført den samme nederdel som i Oslo. Jeg så for mig hvordan den gled til side i slidsen, så mit lår blev blottet, og hvordan du lod din hånd stryge henover mit lår. Jeg fik en sådan lyst til, at mærke dig - men, du virkede kun interesseret i landevejen; og dine kærtegn var nærmest tilfældige og ukoncentrerede uden at du kunne mærke hvor meget lyst jeg havde til, at elske med dig. Pludselig begynder det, at regne - ja, ikke kun regne - himmelen åbner alle sluser, og vinduesviskeren kan knap klare strømmen af væde. Regnen står i lange stråler med en inciterende rytmisk kraft ind på ruden. Du fortsætter dog med at køre koncentreret - og jeg kan mærke mine bryster smerte efter kærtegn og mærke min fugtighed på lårene; jeg kan mærke min klitoris blive hård og tænker på dig, din pirrende tunge, livlige fingre og dejlige stivhed. Jeg kan mærke, at min krop strækker sig lidt kælent i sædet, og jeg lader langsomt fingrene rette en imaginær fold i... Læs hele novellen
