Efter du har vist mig rundt i lejligheden siger du pludselig: ”Vi må ud til maden”. Vi når køkkenet og du spørger om jeg ikke åbner hvidvinen, der ligger til køl. ”Selvfølgelig, det er jeg mand for”, siger jeg og mit fokus er tilbage. Jeg får åbnet vinen og du siger: ”Du må gerne gå ind og skænke op, jeg er snart ved at være færdig her”. Inden længe sidder vi over for hinanden ved bordet, nyder maden og den kølige hvidvin. Min nervøsitet bliver så småt mindre, som vi får snakket sammen og jeg kan langsomt begynde at nyde situationen. Vi bliver færdige... Læs hele novellen