På bordet foran mig stod der en halvtom fad. Carlsberg selvfølgelig, findes der andet? Hvad er det der gør at man drikker øl egentlig? Det smager jo ikke godt, det har man bare bildt sig selv ind da man i tidernes morgen begyndte. Underligt, alligevel bestiller jeg en ny. Bartenderen kommer med den. Ung skolepige tror jeg, 17-18 år. Går sikkert på gymnasium. Hun er ikke særlig høj, lyst hår og flotte former. Hendes ansigt ser på en eller anden måde meget uskyldigt ud. Som om hun er præstens datter, der er gået undercover for at redde de fortabte sjæle på "LoveTrain". Hun rækker mig den, med blide forsigtige bevægelser. Hund som jeg er, ser jeg hendes ene bryst stramme inden under blusen, da hun vender sig mod mig. Et perfekt bryst, ikke for stort og ikke for småt. Hun smiler til mig, da hun siger værsgo. Jeg smiler tilbage og tager imod glasset. Vores hænder strejfer hinanden, idet jeg tager imod og hun giver. Et øjeblik der synes som evigheder. Elektricitet strømmer igennem os. Jeg kan se at hun også kan mærke det, hendes øjne flakker uroligt. Et eller andet går galt. Enten får jeg ikke rigtig fat på glasset eller også giver hun mig det ikke rigtigt. Faktum er at det falder ned på mit skød, og pludselig er der helt vådt. Hun bliver rød i hovedet og fremstammer: "undskyld, jeg er vist meget klodset".
Jeg svarer med lav stemme: "nej det var vist lige så meget min skyld, jeg var vist ikke helt til stede".
Jeg fortsætter: "Men hvad gør jeg nu, jeg har helt våde bukser?" Hun kigger på mig og ser ud som om hun overvejer situationen. "Du kan gå med ud bagved, jeg har nogen bukser med som du... Læs hele novellen
