Det længe ventede møde

Et øjeblik står tiden stille, verden omkring os eksisterer ikke, mens det langsomt går op for os at det er rigtigt nok dette her. Et kraftigt latterbrøl fra selskabet bryder for et øjeblik magien, og vi mødes i et langt knugende kram. "Endelig!" hvisker jeg i dit øre, mens dit lange mørke hår leger med mit ansigt, og du svarer med at knuge mig kraftigere ind til dig. En frygt dukker op i mit sind, og jeg forsøger at løsne vores greb; "Hvor er din kæreste??" spørger jeg og ser mig omkring i rummet, uden dog at finde tegn på nogen interesse for vores møde. "Han er ikke med i aften, da han skulle noget andet – vist nok sammen med vennerne siger du og strammer igen grebet omkring mig. Jeg fortæller dig at jeg også er her alene, og en befriende følelse dukker op i os begge. Vi finder et stille hjørne, hvor vi sætter os i en blød sofa, hvor vi som katte om den varme grød, sniger os rundt om det uundgåelige: Det første kys! Jeg har det ligesom en skoledreng, der endelig har fået lokket sin første store kærlighed ... Læs hele novellen