Jeg redegjorde for mit problem, og hun afslørede på stedet, hvilket intellektuelt stade hun befandt sig på, da hun spurgte, om det var håndbold eller fodbold eller hvad.
Men det var da OK, at jeg kom over og så kampen på deres TV. Jeg skulle bare love ikke at spille for højt, for hun skulle altså læse, sagde hun. Hun læser til sygeplejerske. Jeg sprang på min cykel og cyklede de to kilometer derover på rekordtid.
Ninette var længe om at lukke op. Hun havde åbenbart lige været i bad, for hun kom ud iført badekåbe og med et håndklæde om sit flotte, lange lyse hår. Jeg fejede hende til side og skred ind foran fjernsynet, fandt fjernbetjeningen nede mellem hynderne i sofaen og satte mig godt til rette. Der var stadig fem minutter til kampen startede.
Hun stillede sig ved siden af fjernsynet, mens hun gnubbede det våde hår.
- Hvem sagde du, der skulle spille? spurgte hun.
- Brøndby, sagde jeg tålmodigt.
- Hvem er ham dér, spurgte hun med et blik på den nydelige studievært.
- Gammel håndboldspiller, studievært, whatever, - skulle du ikke læse?, sagde jeg og knappede en af de bajere op, jeg lige havde nået at smide ned i tasken.
– Flot fyr, sagde hun, mens hun lagde hovedet på skrå og i bogstaveligste forstand hældte vand ud af ørerne.
Hun var ret distraherende. Hende ene lange ben stak ud mellem badekåbens lyserøde frotté.
Da dommeren havde fløjtet kampen i gang, stillede hun sig på et tidspunkt lige foran skærmen
- Gider du lige humme dig, du er altså ikke gennemsigtig sagde jeg.
- Hvadbeha’r? svarede hun iskoldt.
- Jeg spurgte, om du ville være så sød at flytte din henrivende røv en halv meter til venstre, så jeg kan se kampen, uddybede jeg. ... Læs hele novellen
