Man kunne mærke på børnene at det var ved at være meget tæt på sommerferien, for de gjorde alt for at drive mig til vanvid. De store drenge blev mere og mere sjofle. Jeg kunne mærke, at jeg snart ikke kunne klare mere, så jeg lavede en aftale med deres klasselærer. Hun fortalte, at man bare skulle have en faglig tilgang. Som fx tidligere på året, hvor en af drengene havde siddet og råbt om, at han havde brækket sin pik. Hun havde svaret ham, at da der ikke var nogen knogler i en tissemand, så kunne den ikke brække. Den kunne nok få et knæk og det kunne være meget ubehageligt, men den kunne ikke brække. Det havde fået alle drengene til at sidde måbende og helt stille. Hun rådede mig til at holde en professionel distance. Jeg kunne mærke, at jeg manglede nogen af de redskaber hun havde, men jeg skulle ikke have noget af at indrømme, at nogen uddannet på seminariet kunne mere om pædagogik end mig, så jeg spurgte ikke yderligere ind til det.
Da jeg kom hjem lagde jeg mig på sofaen og kiggede fjernsyn. Jeg fik en sms fra Bjarne om jeg kom til roning. Jeg svarede, at det gjorde jeg. Jeg tog en rugbrød og skrev en seddel om at jeg var til roning og at min kæreste bare kunne lave mad til os, så vi kunne spise, når jeg var hjemme kl. 21. Roturen var god og da vi kom ind gik jeg hen og fandt Bjarne. Vi sad sammen og snakkede mens vi fik den obligatoriske ostemad og et krus te. Jeg kom til at spise fir... Læs hele novellen
