Jeg tænkte længe, før jeg svarede, at det kunne jeg ikke. Jeg havde smidt Bo ud to år før, fordi han altid var bedre end mig. Han var bedre til at synge, han var bedre til at spille og han vidste alting. Værst af alting var dog, at mine adoptivforældre synes bedre om Bo, end om mig.
Charlotte spurgte, om jeg så havde overvejet at gå tilbage til min sidste ekskæreste. Jeg svarede, at det kunne jeg heller ikke. Jeg havde lovet ham, at han fik fred fra mig nu. Jeg havde brudt tilstrækkeligt mange løfter til ham allerede.
Det endte med at vi bare drak mere gin og snakkede om dengang vi boede sammen. Charlotte havde ofte undret sig over, at jeg med min fede krop kunne slæbe så mange fyre med hjem. Hun sagde, at når de først hang mig op i min gynge, så kunne hun aldrig sove. Mine orgasmeskrig havde næsten været uendelige.
Jeg mindedes gyngen og sagde, at det var gode tider. Jeg havde ofte kunnet finde en fyr, bare ved at blotte brysterne til en fredags-bar på universitetet. De 40 kg jeg havde tabt havde godt nok fået brysterne til at skrumpe meget ind, men jeg havde stadig fanget min sidste ekskæreste med dem. Og Bjarne fik ståpik, bare jeg viste ham brysterne, når vi dansede. Det eneste jeg var ked af, var alle de strækmærker, jeg havde på bryster, balder og lår. Men nu manglede jeg bare 30 kg før jeg var normalvægtig.
Da klokken var tre, var de andre gået i seng. Jeg forlod Charlotte og gik hjemad mod Vestbyen. På vej forbi Sygehus Nord var jeg ved at snuble, da jeg så en af mine mails. Den var fra min sidste ekskæreste, der ønskede mig godt nytår.
Jeg kom langt om længe hjem til Henning Smiths... Læs hele novellen
