Han spurgte om hun ville have kaffe og hentede to krus i køkkenet. Han undskyldte, at de var nødt til at sidde på trappen til kælderen, men hun beroligede ham. De talte om hendes arbejde i London og hendes bofælle. Hun fortalte at de var bollevenner, men der manglede den varme, der kommer, når man virkelig elsker hinanden. Hun spurgte ham hvordan hans kæreste var. Han fortalte at de havde et trygt og godt forhold og at han var glad for at der var kommet ro i hans liv. Hun spurgte om han slet ikke savnede det de havde haft sammen. Han tænkte længe før han svarede. Han svarede, at han savnede intensiteten og intimiteten i deres lege og at han savnede fornemmelsen af at benene forsvandt under ham, men han savnede ikke utrygheden og han savnede bestemt ikke alle de minder der var en del af deres fælles fortid. Hun smilede til ham og fortalte ham, at en del af den fortid stadig stod som den lykkeligste tid i hendes liv og at hun savnede ham hver eneste dag. Han svarede at han også tænkte på hende hver dag, men at han havde behov for et sted hvor han kunne føle si... Læs hele novellen