Jeg banker med et par fluer i maven på din dør. Jeg kan høre, at der er noget der rører sig inde på den anden side af døren, nogen der kigger på mig gennem dørspionen. Så kan jeg høre en sikkerhedskæde der bliver taget af og en nøgle, der drejer rundt i låsen. Fluerne i maven summer nu helt vildt.
Du åbner døren og ser med et lidt forlegent smil på mig og siger: ”Jeg har lavet kaffe, kom dog endelig indenfor.” Jeg smiler mit bedste smil, og fordi jeg anstrenger mig sådan, kommer det til at se helt forkert ud. ”Du er nervøs kan jeg se!” Siger du til mig, ”tag den bare med ro, jeg er også lidt nervøs.”
Jeg kommer ind og hænger jakken op på den bøjle, du rækker mig, tager skoene af og følger efter dig ind i den hyggeligt indrettede stue. Jeg kunne se der var dækket op til to ovre ved sofaen og satte mig derover. Du sætter dig ved siden af mig og skænker kaffe op, mens du siger: ”Det er lidt mærkeligt det her. Selv om vi har skrevet sammen, så er det jo først nu vi skal lære hinanden at kende.” Jeg giver dig ret og drikker lidt kaffe, så kan jeg ikke dy mig mere: ”Du er sød og slet ikke som jeg havde forestillet mig.” Jeg får et sødt og lidt genert smil fra dig og du lægger blidt din hånd på mit knæ.
Vi sidder længe og småsnakker sammen, og stemningen er slet ikke så anstrengt mere. Efter kaffen spørger du mig: ”Hvorledes vi kommer videre?” Jeg bliver igen lidt nervøs og siger: ”Hvis du vil vise mig soveværelset, så har jeg taget noget med til dig, som måske kan hjælpe os over starten.”
Du trækker mig med et lidt nervøst, men dog sigende smil hen til den åbne soveværelsesdør, og jeg tager en lille øjenmaske frem og giver dig den forsigtigt på, mens jeg blidt sikrer mig at båndet, der holder den sidder rigtigt ved ørerne og håret.
Så tager jeg langsomt og forsigtigt dit tøj af, de sidste to tøjstykker er din brystholder og dine trusser. Jeg kan mærke du dirrer lidt i kroppen og spørger: ”Er du nervøs eller bange?” Du ryster på hovedet og sige... Læs hele novellen
