En dag er Helle ude at køre, og pludselig går bilen i stå. Hun stiger ud og begynder at prøve at komme på stop, men ingen stopper. Først da hun er ved at opgive, stopper en lille lastvogn.
Helle åbner døren, mens hun undrer sig over uroen inde fra lastrummet. Føreren er en midaldrende mand, ikke særlig velsoigneret.
Men helle er ved at være desperat, så hun stiger ind og beder om at blive kørt til en mekaniker. Føreren lader til at ville køre hende dertil, men hun har det ikke godt med den lille, korte sommerkjole, hun har på, og som hele tiden vil krybe for meget op og vise meget mere af hendes lår, end hun har lyst til, han skal se.
Og det undgår bestemt heller ikke hans opmærksomhed, og hun er helt bange for, at han skal køre i grøften, sådan som han konstant skæver mod hendes alt for nøgne lår.
Efter et stykke tid drejer han pludselig væk fra vejen og kører ned af en lille grusvej, der går ind i en skov.
Helle protesterer og forlanger at blive sat af, men han griner bare smørret, og hun bliver mere og mere nervøs, mens de kører ind i skoven.
Så stopper han pludselig langt inde i skoven og kommanderer hende ud af bilen. Forskrækket og bange prøver hun at løbe tilbage ad skovvejen, men i de højhælede sko bliver det kun til nogle vaklende skridt, før han griber fat i hendes arm og trækker hende tilbage til bilen.
- Næ, næ lille dame, sådan leger vi ikke, siger han truende og binder hurtigt og erfarent hendes hænder sammen med et reb og fast til en ring så højt oppe på bagsmækken af bilen, at hun kun kan stå udstrakt.
Helle er så bange, at hun bare står apatisk og kigger ned på jorden, mens han træder tilbage og beundrer sit værk – ikke mindst hendes fyldige, bløde bryster, som presses mod udskæring... Læs hele novellen
