Tager bussen ind til city og går ind på min stamcafe. Nå ja, stamcafé er måske ikke det rigtige ord, for jeg kommer også andre steder, og så er det i øvrigt en bodega, en bodega hvor der komme mange yngre mennesker for at få en øl og en sludder. Hører Rådhusuret slå midnatsslag. Natten er stadig ung, tænker jeg og presser døren op. Der er en del mennesker i bodegaen, men ikke overfyldt. Rikke står i baren, heldigvis, tænker jeg, hun ved hvem jeg er og jeg har tillid til hende. – Det er længe siden, jeg står ved bardisken og bestiller en kold fadøl, – troede du havde svigtet os? – Nej, men arbejdet. Har ikke været ude én eneste aften siden nytår.
Vagter og ekstravagter, der er jo mange syge. Så alle aftner og weekender – arbejde, det er sgu hårdt. Men nu har jeg fri hele weekenden, skal først møde mandag aften. De forsøgte godt nok at overtale mig til vagter i weekenden, men jeg sagde nej. Ellers noget nyt? – Her går det som det plejer, også sygdom og meget arbejde. Jens er rejst, har fået et andet job, men ok, sådan er det jo. – Det er da ellers ærgerligt, men det er nu også sundt at prøve noget andet. – Du har i øvrigt en beundrer. – Sikkert, dem har jeg vist mange af. Hanne hører ironien. – Så nu ikke så bitter. – Nej nej, men du ved hvad jeg mener.
Mænd er til at bruge og smide væk. Og de kan jo også lide det, barer de får noget … så jeg misbruger jo ingen. Får hvad jeg trænger til, og så er den ikke længere. – Slap af søde, jeg forstår dig jo, det er ikke sjovt at blive svigtet, men han er nu sød, og ha... Læs hele novellen
