Der blev grinet lidt af det, og jeg havde ikke så meget imod det. Jeg ved godt, jeg er ret lille af min alder. Jeg har ikke prøvet at skifte klasse før, så på den gamle skole havde vi kendt hinanden siden børnehaveklassen, så der var ikke nogle, der undrede sig over, at jeg havde en lidt anden størrelse. Men det var åbenbart noget, de alle havde bemærket, for de grinede alle nærmest lettede over, at nogen havde sat ord på deres tanker. Og nærmest som om der blev taget en stille, kollektiv beslutning, så hed jeg fra det øjeblik ”Lillebror”.
Resten af ugen gik godt og roligt. Det var som om de alle havde fået placeret mig ind i klassens hierarki som deres alle sammens lillebror, og drengene kunne konkludere, at jeg ikke var en trussel, hverken i forhold til deres interne magtbalance, eller i forhold til konkurrencen om pigerne. Derfor accepterede de mig også med det samme i deres gruppe.
Lige ind til i dag, hvor vi skal have svømning. Jeg har ikke tænkt over det - havde jeg vidst, det ville blive et problem, så havde jeg nok taget nogle forholdsregler. Jeg går ind med de andre i drengenes omklædningsrum, og begynder at skifte tøj. Der blev snakket og pjattet hen over den der typiske lidt akavede stemning fra offentlige rum, hvor mennesker klæder sig... Læs hele novellen
Rigtig godt skrevet !! Kunne sagtens læse mere !!
Anonym | 4/15/2024 - 00:55