Nå, det var på en af mine famøse gåture at jeg kom forbi et område, som lå en smule afsides, man skulle hvertfald enten vide det var der, eller støde på det ved et tilfælde som jeg gjorde. Skoven omkring det indbød ikke til at man gad grave sig igennem, men kom man forbi var der en dejlig lysning, hvor solen kunne skinne ned til jorden uden hinder og hvor græsset var dejligt blødt og friskt.
Jeg valgte at gemme det her sted til en anden god gang og gik videre. Noget tid senere havde jeg lavet mig en madpakke og ville finde min lysning, hvor jeg ville ligge mig med en bog og måske få en hurtig lur i solen og den milde brise der var i dag. Jeg gik afsted, og jeg fik fundet stedet jeg skulle dreje ind i skoven. Jeg lagde godt mærke til cyklen der lå ved stien, men tog mig ikke af det, da der lå cykler spredt rundt om skoven alle mulige mærkelige steder. Jeg fik gravet mig gennem underskoven, og på en måde endte jeg med at bakke ind i lysningen, og det var først da jeg vendte mig rundt at jeg så der lå en ung pige i den modsatte ende af lysningen. Hun havde musik i ørerne... Læs hele novellen
