Anlægget bliver meget brugt af motionister og hundeejere. Jeg havde tit set en køn, mørkhåret pige går tur med sin hund, en halvstor, gul hund med kort pels.
En dag kom hunden løbende uden snor lidt foran kvinden og hen, hvor jeg sad. Da jeg bøjede mig frem for at klø den bag ørerne, snerrede den og markerede et bid i låret. Jeg rejste mig vredt og råbte ad hunden, da kvinden kom løbende.
"Åh, hvad har du lavet, Leo", sagde hun til hunden, bøjede sig ned og gav den snor på, mens den skamfuldt krøb sammen ved hendes fødder.
Hun kiggede op på mig og det var først nu, jeg så hendes, lidt skæve, klare, strålende blå-grønne øjne.
"Er der sket noget", spurgte hun og rejste sig op. Hun havde sort, meget glat, kortklippet hår og et smukt, åbent, rigtig sødt ansigt.
"Nej, vist ikke noget særligt", sagde jeg, "det er vist nærmest bukserne".
Der var to, tre rifter eller små flænger i bukserne og gennem hullerne kunne man se nogle blodunderløbne mærker.
"Ska' du ha' erstatning", spurgte hun, "jeg ska' i alle tilfælde nok betale bukserne".
Det irriterede mig med bukserne, men jeg syntes samtidigt, at hun var så sød, så jeg ikke rigtigt ku' finde ud af at stå og lave den helt store scene.
"Ah, det er måske ikke noget", sagde jeg.
"Jeg har penge derhjemme", sagde hun, "gå med mig hjem, så ordner vi det. Du ska' måske også ha' plaster på. I alle tilfælde noget jod. Jeg bor lige derovre", sagde hun og pegede på en etageejendom tæt ved anlægget. "Er det i orden?".
Jeg nikkede og sammen gik vi hen, hvor hun boede.
Pigen hed Maj og arbejdede som sygeplejerske.
Jeg spurgte, om hun var af kinesisk afstamning.
"Ja", svarede hun, "min mor var dansk og min far er kinesisk".
Hun var nem at snakke med. Hun smilte meget og havde en smittende latter, når hun grinte.
Hun undskyldte flere gange hu... Læs hele novellen
