(Gitte og Frederik er nogle fantastisk dejlige venner som vi har, og vi har en masse tilfældes. I de år vi har kendt hinanden er vi kommet tættere og tættere på hinanden og især da vi badede nøgne sammen sidste sommer ligger helt frisk i erindring. Der er i vores venskab ingen tvivl om at der er interesse fra alle parter i at lege, men omvendt har ingen taget springet og forslået noget endnu, selvom det i sjov og efter et par genstande ofte har været nævnt.)
Gitte fortsatte i telefonen, ”du lyder lidt trist”. Jeg svarede hende at jeg faktisk var glad for at hun ikke havde forlist mit telefon nr., fordi det var alt for lang tid siden vi havde talt sammen. Hun var hurtig med at svare og sagde at jeg da også kun ringede til Frederik og ikke til hende, så den kunne jeg skyde tilbage på mig selv. ”Ja det er vist rigtig nok”, måtte jeg svare og tilføjede at det nok var en grund til det. ” hvad skal det sige”. Spurgte Gitte, ”har jeg gjort noget forkert”. Det tog mig lidt tid at svare på den fordi, jeg kunne jo ikke svare det jeg havde lyst til, nemlig at hun bare var dejlig og jeg savnede hende meget, så jeg sagde at hun ikke havde gjort noget galt, men at hun måtte vente til vi kunne snakke fortroligt, så jeg ikke skulle save den gren over jeg sad på. Gitte blev ved med at bore, og spurgte ind til karakteren af min udmelding. Til sidst måtte jeg sige at hun jo godt vidste hvad jeg ville sige og at jeg savnede at være i hendes nærhed. ... Læs hele novellen
