Han gav hende et blødt kys på skulderen og skubbede sig langsomt fri af dynen. Gardinet blev trukket fra, og han lod blikket glide ned over haven og ud mod horisonten. Den gryende dag lå og lurede derude – det ville blive en usandsynlig smuk dag. Nu var han helt sikker på, at det var det helt rigtige tidspunkt. Lige siden de have købt dette gamle hus, havde han tænkt på det - og nu skulle det altså være.
Han trak hurtigt i bukserne og gårsdagens skjorte - der var ikke tid til at finde andet. Pludselig blev han bange for, at det måske ville være for sent. Hans hjerte bankede utålmodigt. Han gik om på den anden side af sengen og satte sig på hug foran det afslappede og sovende ansigt. Nød et øjeblik den uskyldige skønhed, det udstrålede, men så fik utålmodigheden overtaget igen. Han gav hende et kys - et varmt og kærligt kys - og hun begyndte at vende tilbage fra drømmenes uendelige hvide strande. Hun plirrede med øjnene og mumlede noget uforståeligt. Han kyssede hende igen og løftede lidt på dynen. Der kom en lille sød rynke i hendes pande, og hun trak dynen tilbage om sin skulder.
Han løftede igen, men nu lidt mere. Hans øjne kunne lade være med at løbe ned over hendes afslørede overkrop. Hvor var hun dog dejlig. Hun mumlede lidt højere, og famlede halvt i søvne efter dynens kant. Fangede den og trak den tæt op om hovedet og putte... Læs hele novellen
