Jeg havde udset mig en fyr. Han var rimelig høj, velklædt og virkede som om han havde styr på tingene. En typisk Don Juan. *hmm* tænkte jeg... *måske jeg skulle ryste lidt ved ham, lade ham få en lille oplevelse.*.
Jeg bad bartenderen om et stykke papir og en pen, og begyndte at skrive..."Hej... du kender mig ikke og jeg kender ikke dig, men her er hvad du skal gøre… drik ud, og gå langsomt hjemad... Når du kommer ind i din lejlighed, slukker du alt lys, klæder dig af og går ud i badeværelset, hvor du tænder for den varme bruser… HUSK... lad din dør stå åben… så kan det være der sker noget... nyt."
Jeg foldede papiret, gav min veninde det, og bad hende give det til ham om fem minutter, når jag var gået nedenunder i baren, ville ikke have at han skulle finde ud af hvem jeg var, og hvordan jeg så ud...
Der gik ti minutter, og jeg så ham komme ned af trappen, sammen med en ven... Han have seddelen i hånden, og gik åbenbart og diskuterede med sin ven, om han burde gøre det, eller ej. De blev enige om at det skulle han...
Jeg fulgte efter ham, sneg mig stille og lydløst som en kat (hvis nogle af jer kvinder ved hvordan et par 15 cm hæle føles, ved i hvilken bedrift jeg taler om...)... Han kiggede sig ikke et øjeblik over skulderen, til mit held, men jeg tror han vidste fra starten at gjorde han det, var jeg forduftet som dug for en vinterkold sol...
Han gik ind i opgangen... og inden døren nåede at smække i var jeg efter ham... stod og lyttede til hans skridt der ekkoede gennem bygningen... Da der havde været stille i ti minutter, gik jeg op ad trapperne. Kom til en dør der stod på klem, o... Læs hele novellen
