Lasse mødte op på stationen iført sin sygeplejeuniform, for han havde fået at vide at der var en del af personalet som havde det dårligt, rent fysisk, for højt blodtryk og andre skavanker, som en ung sygeplejestuderende godt kunne tage sig af.
I forkontoret mødte han Bo en dejlig ung mand som med et par mandelbrune øjne, og lettere solbrændt, smilte til ham, og Lasse kunne godt mærke et sug i maven, og pikken begyndte at rører på sig, og han havde i dag glemt at tage underbukser på, for han syntes det var liderligt at mærke det bløde stof mod hans hud.
- Hvad kan jeg hjælpe med, lød det lidt barskt fra Bo.
- Sygeplejestuderende Lasse Nielsen, jeg hører i har nogle problemer med nogle ansatte og deres blodtryk, er det noget du kender til.
- Ja, jeg har selv problemet sagde Bo, og vi er 2 mere der også har problemet, skal jeg kalde på de to andre, og hvor vil du have os, spurgte Bo.
- PÅ alle fire og med min pik i munden tænkte, Lasse
- Har i et lokale hvor vi kan være uforstyrret, spurgte Lasse.
- Ja, et af vores forhørslokaler er ledige, jeg skal vise dig hvor det er så kan du finde dine ting frem og så kan jeg hente de 2 andre, sagde Bo.
- Det er okay, svarede Lasse.
De gik ned af en lang gang, og Lasse gik bag ved Bo og kunne se aftegningen af hans balder gennem stoffet og til hans store fornøjelse havde Bo heller ikke nogen underbukser på.
Han blev helt varm og havde de skulle gå lidt længere havde han flået bukserne af Bo og voldtaget ham på bænken som de passerede.
- Her er det sagde Bo, og viste Lasse en i en lokale hvor der var et bord i midten, og et par stole, og en kaffemaskine, hvor der stod lidt gammelt snerrekaffe på. Og lyset var sparsomt i det ellers tomme og kolde lokale.
- Nu skal jeg hente de andre to, gør dig det behageligt, sagde Bo.
Lasse begyndte at finde blodtryksapparat og stetoskop frem, han fandt også et øretermometer fra samt et kasse med handsker, og et par kanyler og noget beroligende, hvis nu det var det de havd... Læs hele novellen
