Himlen er stadig mørk og solen er kun lige begyndt at tænke på at stå op. Jeg smider tasken på bordet, giver katten morgenmad, smøre mig en hurtig mad og drikker et glas mælk dertil. Smider tøjet på badeværelset, hopper under bruseren, lige et hurtigt bad og vupti så ligger jeg under den kolde dyne. Jeg ligger og læser i en krimi, da jeg hører min telefon ringe. Jeg bander og svovler, for jeg HAR fortalt folk at jeg er i nattevagt i den her uge. Så det har bare af at være et vigtigt opkald, jeg små løber ud i køkkenet, lige i det jeg tager omkring telefonen holder den op med at ringe. ”TYPISK” råber jeg højt. Jeg ser på skærmen at der er et ubesvaret opkald fra ANONYM. Endnu mere sur tramper jeg tilbage i seng, med telefonen i hånden. Jeg ligger mig godt til rette igen og finder kap. 32 i bogen.
Jeg får læst næsten 5 sider da mobilen bipper og en sms besked kommer frem.” Søde Anneline. Vågnede klokken 4.37 med kæmpe ståpik og dig i drømmene. Har siden forsøgt forgæves at få pikken til at falde til ro og nu anmoder jeg om sygepleje faglig ekspertise… P”. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet, over hans direkte og finurlige måde at skrive på. Trods jeg egentlig burde sove vælger jeg at svare ham: ”Tror du problemet kan løses via telefonisk kontakt eller er der behov for hjemmebes... Læs hele novellen
