Jeg overvejer at vække ham, men jeg regner egentlig med, at det bare er katten, som igen har fået væltet noget på gulvet, og vælger at smutte i min korte kimono og stille ud af soveværelset og ned af trappen.
På vejen ned fniser jeg lidt af, at vi tit har joket med, at huset kunne falde sammen om ham, uden han ville opdage det, når han sover sådan.
Min intuition når lige netop at vågne helt op og fortælle mig, at der er noget galt, før en hånd griber fat i mit håndled, hiver mig frem, så jeg gisper forskrækket inden en hånd lukker sig hårdt over min mund.
Stærke hænder griber fat i mig, og jeg bliver holdt så godt fast, at min kamp for at komme fri er fuldstændig nyttesløs, for jeg kan dårligt røre mig.
I lyset fra de store terrassedøre kan jeg se mindst 3 store fyre i stuen.
"Hold for helvede kællingen stille" vrisser den ene af dem lavt
De to andre får fat i mig, så jeg til sidst slet ikke kan røre mig, men jeg kan til min gru mærke, at kimonoen er gået op, og at jeg lige så godt kunne være gået nøgen ned af trappen.
Den vrisne stemme er nu helt henne ved mit øre, og hvæser til mig "Nu holder du kæft, og gør som vi siger. Ellers..." truslen bliver understreget med min egen temmelig skarpe forskærer kniv, som bliver holdt op foran ansigtet på mig.
Jeg synker en gang og kan mærke tårene vælde op i øjnene, og hvordan min krop ryster af frygt lige pludselig.
"Holder du kæft?" stemmen er lige ved mit øre, men hans hånd er allerede igang med at lukke sig om mit ene bryst.
Det kræver alle mine kræfter at nikke stille, og hånden for min mund flytter sig, og jeg prøver at skrige, men kniven bliver presset imod min hals og jeg kan mærke hvordan den lige når at ridse huden, inden jeg med bævrende læber lukker munden igen mens en ... Læs hele novellen
