Hele min opvækst havde jeg, efter min mors hjemmeundervisning, altid leget med de afrikanske børn fra min landsby til solen gik ned. Men på det sidste havde meget ændret sig. Når man blev omkring 15 år, blev landsbyens piger solgt for køer og geder til mænd i andre landsbyer. En efter en forsvandt mine legekammerater, og jeg var alene tilbage med de lidt yngre piger. Da en af mine bedste veninder blev solgt, fik hendes far og mor ikke bare 12 gode geder for hende. Der skete det usædvanlige, at der fulgte en ung mand med, til at passe gederne. Han hed Idi, og så rigtig godt ud. Idi var højere end gennemsnittet og havde kønne regelmæssige træk. Jeg syntes om ham med det samme, og snakkede med ham når jeg mødte ham. Efterhånden voksede et venskab frem imellem os. Det var dejligt at have en der ikke var yngre end en selv til at snakke med.
Efter 3 uger blev det dog åbenbart for meget for min venindes mor. Hun trak mig til side og sagde til mig. ”Du skal passe på Idi. Jeg ser I er ved at blive gode venner, men der er en grund til at han er blevet sendt bort fra sin landsby. Han har lavet utumbu med flere af landsbyens jomfruer. Da det gik ud over høvdingens datter, blev vi spurgt om vi ville tage ham.” I det samme kom min venindes far ind i huset, og samtalen blev afbrudt.
Utumbu. Jeg havde hørt det ord hvisket før, men jeg vidste ikke hvad det betød. Jeg vidste bare, at det var noget man ikke talte åbent om. Det måtte være meget skamfuldt, og Idi måtte ha gjort noget slemt. Jeg vidste ikke hvorfor, men tanken om at Idi havde gjort noget der var så slemt, at han b... Læs hele novellen
