Epilog
”Hvordan kan jeg vide at i ikke fortæller om det her til andre?” Drengene så på hende uden at svare. ”Det må I ikke gøre, lover I mig det?” Kim satte sig op og trak benene op til brystet. Guleroden og agurken var gledet ud af hende. Drengene var fortsat stille lidt. De øjnede en chance, men vidste ikke om de turde tage den. Så kom det langsomt fra Brad: ”Det var ikke en del af… aftalen.” ”Hvad mener du?” Kim så spørgende på sin bror. Han rejste sig og trak en konvolut op af baglommen, som han rakte til sin søster. ”Aftalen var ydmygelser og afstraffelse i en halv time hver dag i fem dage, og så ville du få kopierne.” Kim tog imod konvolutten og bladrede indholdet igennem. Der var to strimler negativer og seks billeder: et magen til det hun selv havde revet i stykker om søndagen, to dubletter med sammen motiv men ringere kvalitet samt et til billede af hende selv på sengen. Kim lagde billederne tilbage i konvolutten. ”Vil I love mig ikke at sige det til nogen?” bad hun indtrængende. ”Hvad får vi for det ?” spurgte Brian næsvist. Kim vidste, at, når alt kom til alt, kunne hun godt stole på sin bror, men netop hvad angik Brian var hun tvivlende. Hendes formål med at bringe emnet på banen havde dog heller ikke været at aflokke dem et tvivlsomt løfte, men derimod – hvor nødigt hun end ville indrømme det, efter hvad der lige var sket – for det første at forlænge sine pinsler i de to drenges efterhånden kyndige hænder. Samtidig håbede hun på at få et par esser på hånden, der kunne sikre hende den bittersøde hævn hun havde svoret. Kim fingererede lidt med konvolutten som om hun overvejede sagen nøje. ”Jeg har jo allerede gået fem minutter over tid i dag, - er det ikke nok?” Drengene rystede enstemmigt på hovedet, og Kim fingererede atter tænksomt med konvolutten. ... Læs hele novellen
