Vi var en lille gruppe der var meget sammen, og der blev røget cigaretter, og en dag var der en der havde skaffet noget rom, som vi drak i noget cola.
Da jeg ville gå hjem var jeg meget fuld, jeg havde kvalme, og havde meget svært ved at stå på benene.
Klokken var omkring 22.00, og der var mørkt og koldt.
Jeg var ikke glad for at komme hjem i den tilstand, men måske var han ikke hjemme. Da jeg havde gået, eller slingret et stykke, skulle jeg tisse og jeg var bange for at gøre det i bukserne, så jeg fandt nogle buske, og fik bukserne ned, men det var ikke let at holde balancen, i min brandert, så jeg satte min bare røv ned på jorden, og så tissede jeg, men medens jeg sad der vendte min mave sig en omgang, og jeg kastede op ned af min jakke, og ned i mine bukser og trusser.
Så sad jeg der og viste ikke hvad jeg skulle gøre, pludselig kunne jeg høre at der kom nogen, så jeg rejste mig bare, og trak bukserne op.
Jeg måtte holde fast i buskene, og jeg var også begyndt at græde.
Det var en ældre mand der kom gående, og han kunne godt se at der var noget galt, så han spurgte om han kunne hjælpe. Da han var helt hende ved mig, kunne han lugte sprutten, og sagde at det nok var bedst at han fulgte mig hjem. Men det ville jeg ikke, jeg sagde at min far ville slå mig, og jeg var bange for at komme hjem med opkast på mit tøj.
Han var vældig sød, og flere gange sagde han jammen lille pige, det er ikke godt det her. Til sidst foreslog han at jeg kunne komme med ham op til ham,- så må vi se om vi kan få dit tøj tørret af for bræk. Det ville jeg gerne, så han... Læs hele novellen
