Jeg smilede ved tanken. Nicola var en ung kvinde med et ustyrligt temperament. Hun var helt blond, slank og med et sæt bryster, der blev præsenteret, så ingen var i tvivl om, at hun var stolt af dem. Jeg kunne huske en gang, hvor jeg havde haft en kvindelig konsulent med dernede. Hun havde brugt meget energi på at forklare, at hverken hårfarven eller brysterne var naturlige.
Da jeg stadig følte et ansvar for mit gamle firma, selv om jeg havde solgt det for en god pris, indvilgede jeg i at tage ned og kigge på tingene.
Jeg havde knap nok fået bestilt flybilletter, før jeg havde Nicola i røret. Hun råbte og skreg, at vores lort ikke virkede. Jeg ventede tålmodigt til hun holdt en pause. Så forklarede jeg hende, at hvis hun ellers kunne falde nok ned til at sørge for, at jeg blev hentet i lufthavnen, så ville jeg være hos hende klokken 17. Hun begyndte at skælde ud igen, men jeg sagde til hende, at hvis hun skældte mere ud, så nåede jeg ikke ned til hende inden weekenden. Vi blev enige om, at hun ville hente mig i lufthavnen.
Da jeg ankom til lufthavnen, stod hun lige uden for døren i ankomsthallen og ventede. Jeg kom hurtigt i tanke om, at det smukkeste ved hende var hendes blændende smil. Når hun smilede, så forandredes hele hendes fremtoning. Så fokuserede man på smilet, der fik hendes øjne til at stråle med en særlig glans.
I bilen fik jeg flere gange at vide, at det lort vi havde leveret ikke virkede. Jeg forklarede hende, at det havde kørt i fire år uden problemer og at vi nok skulle få det til at virke igen. Vi kom ind ti... Læs hele novellen
