Jonas tænker på hende, her i den stille have en varm eftermiddag, kigger mod bøgehækken der trænger til en trimmer – det bliver ikke i dag, men fixes det skal den. Han stryger hånden over panden, tager en tår af vandflasken og vifter et irriterende insekt væk fra sit ansigt – nyder tiden, selvom han allerede synes at huset virker tomt uden Rikke. Men han havde jo også selv skubbet på, så hun fik en uddannelse – hans egen lille rendestenens lilje. Så stolt over hendes mønsterbrud, og derfor skal der selvfølgeligt også være plads til at hun opkvalificerer og udvikler sig, som nu hvor hun er på det her tre dages kursus, noget regnskab, vistnok.
Han tænker på deres første møde – kærlighed ved første blik. Jonas arbejdede som frivillig på et krisecenter – faktisk var han den første mand i Danmark, der fik lov til at arbejde på et krisecenter for kvinder og børn. Han var der om aftenen, ved siden af sine studier. Rikke var kommet ind en sen aften, i regnvejr og med to blå øjne, og den lille, bange og forskræmte Sia ved sin side. Rikke var på det tidspunkt i en skidt forfatning, men der var noget over hende – hendes skønhed og personlighed skinnede alligevel klart igennem. Hun indbød til omsorg og det rørte stærkt ved hans hang til at give det.
Det var selvfølgeligt stik imod reglementet, at indlede et forhold til en beboer – så han havde straks sagt op, vidste at hans forelskelse i Rikke ikke bare var kortvarig og forbigåe... Læs hele novellen
