Karsten arbejdede også med kødædende planter, fluefangere og kandebærere. Han var fascineret af deres unaturlige appetit på levende væsner og af deres hurtige, men flydende bevægelser.
I lang tid havde Karsten udviklet noget nær en social fobi og han havde trukket sig længere og længere ind i sig selv. Hans bevidsthed var begyndt at kredse udelukkende om blomsterne og han udviklede forskellige hybrider i gartneriets kælder uden formandens vidende. Han tjente ikke nok til at have rød til internet og damer var han aldrig i nærheden af så han tilfredsstillede sig selv i kælderen ved siden af sine flotte orkidéhybrider der vulgært antydede kvindelige kønsorganer og sensuelle, men farlige bevægelser der fangede uvidende insekter.
En dag slog det ham at forbinde fluefangerens bevægelse med kandebærerens bæger. En hybrid der ikke skulle være mulig da de to planter ikke var nært beslægtet. Men Karsten var lidt af et geni og han kom hurtigt på en måde hvorpå det burde kunne lade sig gøre. De første forsøg var miserable, de var selvdøde før de overhovedet slog rod.
Længe gik Karsten rundt nedslået over hans fejltagelser. Det eneste område hvor han var sikker, hvor han havde selvtillid og ikke engang det ville lykkes for ham.
En lang fredag nat hvor han sad alene i kælderen og onanerede mens han kiggede på sine orkideer og forestillede sig dem som dryppende, våde kusser udspilet kun til hans fornøjelse, fik han en underlig indskydelse. Han stillede sig op og onanerede tæt på ... Læs hele novellen
dden var god, jeg glde r mig til nste afsnit
Anonym | 4/23/2024 - 13:50